Fake News er misinformation, der ofte præsenteres som journalistiske medier. Fake News bliver ofte brugt til politiske eller kommercielle formål. Så hvad kan man gøre for at finde ud af, om noget er Fake News?

Der er forskellige måder at gøre det på. For at kontrollere kvaliteten af information er der den såkaldte "CRAAP-Test". Den blev udviklet på California State University i Chico. Testen tilbyder mange nyttige spørgsmål til at vurdere, om informationen er pålidelig. Ud over denne test kan du finde flere nyttige oplysninger her:

1. Hjemmesider
• Publikationsdatoer: Gode kilder angiver ofte en artikels udgivelsesdato. Denne information kan indikere kvaliteten og/eller aktualiteten af informationen.
• Forfatter: Er der sat navn på en forfatter? Gode kilder nævner ofte en forfatter eller en anden kilde til information. Hvis en forfatter er nævnt, er det ofte nyttigt at finde ud af mere om vedkommende og se, om han eller hun ofte udgiver artikler om emnet.
• Andre kilder: Er der nævnt andre kilder? Det kan betale sig også at tjekke dem og se, om de forringer troværdigheden af den primære kilde.
• Aftryk: Hvis der er et aftryk: Hvad kan man finde ud af om de personer/virksomheder, der er nævnt der?
2. Sociale medier
• Er en forfatter navngivet med et navn, der virker ægte? Hvis det ikke er tilfældet, er beskeden sandsynligvis tvivlsom. Der er også spørgsmålet om, hvorvidt der er yderligere oplysninger om navnet.
• Er der andre kommunikationskanaler, hvor denne person kan nås?
• På Facebook er der en ekstra mulighed for at se, om denne person er verificeret.(https://www.facebook.com/help/196050490547892)
• Siden hvornår har denne profil eksisteret?
• Hvor mange abonnenter eller venner har denne profil? Hvad kan man finde ud af om navnene på disse mennesker?
3. Wikipedia

Ikke alt, hvad der står på Wikipedia, er korrekt. For at tjekke, hvor præcise oplysningerne er, kan du gøre følgende:

• Tjek versionshistorikken: Hvem skrev hvad hvornår?
• Kan man finde ud af noget om disse forfattere?
• Findes der en diskussionsside til dette Wikipedia-opslag, hvorfra man kan udlede yderligere oplysninger?
• Tjek, hvilke kilder der er angivet i Wikipedia-opslaget. Disse kan også ofte tjene som en yderligere kilde til information.
4. E-mails

Det er meget nemt at forfalske e-mails. Derfor er der rigtig mange fakemails; hvordan tjekker man det nu?

• Kommer mailen virkelig fra den angivne afsender? For at gøre dette skal du kontrollere e-mailens header. Derudover kan du undersøge de IP-adresser og leveringsruter, der er nævnt der. Men det er ikke let.
• Brug signerede og i bedste fald også krypterede e-mails. Igen, det er ikke så enkelt. Du kan finde flere oplysninger om dette her: https://www.heise.de/ct/artikel/Ausgebootet-289538.html
5. Billeder, Videoer
• Se nøje på baggrunden. Landskab, bygninger, biler og nummerplader, tøj, mennesker. Er den sammenhængende, passer den til den tilhørende tekst?
• Kan man finde lignende billeder med omvendt billedsøgning på billedsøgemaskiner?
• Er det muligt at læse billedernes metadata med grafikprogrammer? Stemmer disse metadata overens med billedindholdet?
6. Men der er ingen absolut sikkerhed mod forfalskninger eller falske nyheder.